Elisabeth åsbrink victoria benedictsson
I sin biografi "Mitt stora vackra hat" tecknar författaren Elisabeth Åsbrink ett rikare porträtt.
Mitt stora vackra hat
Ladda ner (45 min, MP3) Hon föddes den sjätte mars i Skåne. Med tiden skulle hon gifta sig. Den svenske forfatter, kulturdebattør og journalist Elisabeth Åsbrink er dykket ned i historien om kunstneren, som forsøgte at udfordre samtidens syn på køn, opnåede stor succes som forfatter under pseudonym og endte med at tage sit eget liv i et crescendo af følelser. I en tid, der var besat af litteratur, sex og død. Åsbrink fortæller her om sit arbejde med biografien Mit store smukke had.
Jeg har længe gerne villet skrive om seksualitet og dens magt over vores relationer og vores samfund. Da mit svenske forlag spurgte, om jeg ville skrive om Victoria Benedictssons liv, så jeg en mulighed for at dykke ned i både Nordens, litteraturens og seksualitetens historie. En fantastisk kombination! Som teenager var jeg en sorgens romantiker er alle ikke det? Victoria Benedictsson var en af dem. Hendes død var virkelig dramatisk.
Men i dag synes jeg, hendes liv er langt mere interessant. Jeg kendte også til hendes relation til Georg Brandes, men at hun aldrig ville ønske at blive husket som "kvinden, der begik selvmord af ulykkelig kærlighed". Victoria Benedictsson, Georg og Edvard Brandes, August Strindberg, Ellen Key … alle disse fantastiske og irriterende mennesker var mine pandemi-venner, dag efter dag. Jeg læste både private og publicerede tekster og mængder af afhandlinger og tidligere forskning om Benedictsson.
"Hadet gør hende til en bedre kunstner – og det ødelægger hende"
Det var jo ingen distraktioner under pandemien, ingen møder, ingen rejser — og jeg var lykkelig for mit arbejde. Eftersom mange arkiver var lukket, kunne jeg få hjælp af engagerede arkivarer i Helsinki, på Den sorte diamant og i Lund for eksempel. Et interessant træk i din metode er den måde, du åbent lægger tvivl og uvished frem på undervejs. Du skriver fx et sted tidligt i bogen, i en barndomsbeskrivelse: "Men hvem kan vide det med sikkerhed?
At give et billede af et andet menneskes liv, skrive en levnedsskildring, kan sammenlignes med at gå på en strand og lede efter skaller og rav, den slags, havet har spyttet ud og efterladt". Vi står med sporene som punkter på et papir, og biografistens opgave er at trække streger mellem punkterne, så et helt billede opstår. Lige Benedictsson har efterladt sig et uovertruffent rigt materiale i form af breve, kalendere og private optegnelser — og hun er en god forfatter.
Det svære her er at vurdere hendes egen version af virkeligheden. Har hun opfattet episoder korrekt, eller har hendes ønsketænkning eller angst forvrænget hændelser? Er hun dagbogsskriver eller i virkeligheden forfatter? Der er stor forskel på de to ting! Og jeg må hele tiden minde mig selv — og læseren! Som biografiforfatter er det omvendt også en overvejelse, hvor langt man kan tillade sig at gå i dramatiseringen og meddigtningen af situationer, dialoger osv.
Hvordan forholder du dig til det? Jeg har kun anvendt dialoger, som Benedictsson eller andre i hendes nærhed har noteret. Jeg har altså ikke selv fundet på noget. I nogle passager har jeg ændret grammatisk tid fra datid til nutid , jeg har forkortet nogle passager og i enkelte tilfælde byttet et ord ud for at gøre teksten nemmere at forstå.
Alt dette er jeg transparent med og redegør for i slutningen af bogen. Den form for dramatisering, jeg kan tillade mig, ser nogenlunde sådan her ud: Victoria Benedictsson skildrer, at hun kruser sit hår med et varmt jern. Jeg refererer det og lægger det her til: I rummet spreder sig en duft af brændt hår. Der er skrevet biografier om Victoria Benedictsson gennem tiden med forskelligt fokus. Hvad er det, du gerne ville belyse og bidrage med i din bog?
Hendes kamp med sin kønsidentitet taler stærkt til vores samtid. Og 'ernes debat om seksualitet er meget modigere end vores debat i dag, synes jeg. Hvad er kvindelig seksualitet, hvad er mandlig, hvem har magten, hvem er underordnet? Det ville jeg gerne sætte lys på. Under arbejdet fandt jeg hans dødsannonce ingen andre har tilsyneladende set den før. Hans død har præget hende afgørende, og jeg mener, at den kan forklare mærkelige dele af hendes personlighed.
I en dansk sammenhæng er Georg Brandes, og Victoria Benedictssons relation til ham, jo også interessant. Kaster du nyt lys over Brandes i din bog? Betoner en side af ham, der ikke har været så kendt?